|
|
Sektordialogudvalget – Handelssektoren Mødet den 21. juni 2000 Konklusioner
I. Generelle spørgsmål vedrørende den sociale dialog a) Opfølgning af konferencen i Lissabon (14. april 2000) På vegne af UNI-Europa Commerce sagde Jan Furstenborg, at konferencen i Lissabon havde været et meget positivt arrangement, og at mange deltagere havde udtrykt tilfredshed med det. Det var vigtigt, at arbejdsmarkedets parter havde kunnet omsætte det væsentlige i drøftelserne til en fælles erklæring, som de officielt underskrev ved konferencens slutning. Teksten ville derfor udgøre et godt grundlag for fremtidigt arbejde og fremtidige aktiviteter, der havde til formål at udvikle handelssektoren i overensstemmelse med de forandringer og udfordringer, den står og kommer til at stå over for. Handel er stadig en meget dynamisk sektor. Det er dog uundgåeligt, at der vil ske en forandring, både teknologisk og strukturelt, og den må være positiv og fordelagtig for sektoren, ikke mindst med hensyn til dens evne til at tilbyde arbejdspladser af høj kvalitet. Arbejdsmarkedets parter må sørge for at skabe ordentlige arbejdsvilkår, job med en høj profil og et arbejdsmiljø, hvor arbejdstagerne føler sig godt tilpas. Det er det eneste alternativ til en situation, hvor der ikke tages hensyn til de sociale og arbejdsmarkedsmæssige aspekter i handelssektoren. Det er endvidere nødvendigt at være proaktiv og få et indblik i, hvordan de uundgåelige forandringer vil påvirke arbejdstagerne. Konferencen i Lissabon var bestemt et første konstruktivt bidrag til denne proces. Ikke desto mindre advarede visse talere, både fra fagforeningerne og virksomhederne, mod afskedigelser og store jobtab på grund af indførelse af ny teknologi, f.eks. selv-scanning. I deres indlæg understregede de behovet for en fælles indsats fra EuroCommerce og UNI-Europa Commerce. UNI-Europa mente, at Sektordialogudvalget gennem flere forskellige aktioner kunne tage de nuværende og fremtidige udfordringer op, der blev defineret og drøftet på konferencen i Lissabon:
Ray Baker, der talte på vegne af EuroCommerce, var enig med Jan Furstenborg i, at konferencen i Lissabon havde været vellykket og givet arbejdsmarkedets parter mulighed for at vise, at de er i stand til at sætte seriøse og store spørgsmål på deres fælles dagsorden. Forandringerne i sektoren skete ofte med så høj hastighed, at det kunne være meget vanskeligt helt at forstå de egentlige virkninger af dem. Arbejdsmarkedets parter måtte derfor altid være forsigtige og omhyggeligt undersøge, hvilke muligheder de havde for at forsøge at følge med forandringerne. Efter konferencen i Lissabon var det nu nødvendigt at definere nogle fælles prioriteringsområder, der kunne sættes på den fælles dagsorden: selv-scanning, omlægninger på arbejdspladsen, fusioner og opkøb, livslang uddannelse og kvalifikationer, ældre arbejdstagere (herunder dem der af forskellige årsager ønsker at blive på arbejdsmarkedet), ændringer i hele forsyningskæden og det samlede behov for at se ud over de grænser, som organisationerne EuroCommerce og UNI-Europa repræsenterer. Samtidig blev der lagt vægt på at opstille en fælles dagsorden.
Det blev besluttet, at sekretariaterne skulle udarbejde et mere konkret forslag til en fælles dagsorden på grundlag af konklusionerne fra konferencen i Lissabon og de bemærkninger, der var fremsat under dette møde. b) Nylig aftale om bekæmpelse af racisme og fremmedhad Begge organisationer udtrykte tilfredshed med den nylige underskrivelse af aftalen, som de anså for at være meget vigtig. Sekretariaterne ville overveje, hvordan denne fælles tekst kan udbredes og følges op. c) Igangværende forhandlinger om distancearbejde og ældre arbejdstagere EuroCommerce meddelte, at de nu havde modtaget kommentarerne om tekstudkastene fra deres udvalg vedrørende sociale og arbejdsmarkedsmæssige anliggender. UNI-Europa hilste dette velkomment, men opfordrede EuroCommerce til at være mere aktiv og mere konstruktiv i disse forhandlinger.
EuroCommerce og UNI-Europa var enige om, at tiden nu var inde til at analysere, hvordan deres tidligere fælles tekster er blevet gennemført. Der er allerede indført nogen god praksis i visse medlemsstater. Det kunne derfor være nyttigt at foretage en undersøgelse af sammenhængen mellem den gode praksis og de europæiske fælles tekster. Sekretariaterne ville gøre sig konkrete tanker herom.
Denne undersøgelse omhandler hovedsageligt detail- og finanssektoren og ledes af et projektteam bestående af repræsentanter fra forskellige lande og baggrunde, bl.a. UNI-Europa. Projektet blev påbegyndt i 1999 og skal fortsætte frem til slutningen af 2001. 16 kvinder fra detailhandelen og 16 kvinder fra bankvæsenet følges individuelt nøje i de tre år, projektet varer. Der foreligger allerede nogle foreløbige resultater. For detailsektorens vedkommende bekræfter de i brede vendinger den igangværende omstrukturering og teknologiske innovation. Med hensyn til færdigheder og indlæring antyder disse ændringer, at man i højere grad er ved at gå over til livslang uddannelse, hvor de ansatte får langt større ansvar for deres faglige uddannelsesniveau. Der findes visse systematiske og velstrukturerede erhvervsuddannelsesordninger på nationalt plan, som kan bruges i den gode praksis. Alle deltagerne gav udtryk for tilfredshed med redegørelsen for dette projekt, som de mente var meget interessant, da det syntes at bekræfte resultaterne af deres analyser vedrørende de forandringer, der for øjeblikket fandt sted i handelssektoren. Som svar på spørgsmål fra deltagerne gav J. Webster endvidere følgende oplysninger:
NB! Alle deltagerne modtog udførlig dokumentation om følgende emner, som her derfor kun tages med i sammendraget form. a) Præsentation af internetsiden Lisbeth Olsen (Dios a/s), konsulent med ansvar for projektet, præsenterede internetsiden om projektet ( www.e-com-project.dk ).b) Status: Hvor er vi nu? Kim Pedersen (Dios a/s), koordinerende forsker, orienterede deltagerne om projektets forskellige faser. c) Præsentation af de fire fremtidige europæiske jobprofiler i handelssektoren Jobprofilerne blev gennemgået: hvilket materiale der er brugt som grundlag for udvikling af jobprofilerne; hvilke større forandringer i handelssektoren der har indflydelse på profilerne; hvordan der benyttes forskellige definitioner (grundlæggende og særlige færdigheder, grundlæggende og særlige kundskaber, grundlæggende og særlige holdninger); og hvordan disse definitioner skal anvendes på de forskellige jobprofiler. Der er fastlagt følgende europæiske jobprofiler:
d) Drøftelse af de europæiske jobprofiler og principperne for et godt jobdesign Under den drøftelse, der fulgte efter forskernes præsentation af jobprofilerne, blev det bemærket, at der allerede findes visse jobprofiler eller visse aspekter af jobprofilerne inden for den traditionelle handel, og at der derfor er brug for at fremhæve følgende: de forandringer, som jobprofilerne skal tilpasses til for at være i overensstemmelse med de løbende ændringer i europæisk handel; spørgsmålet om beskyttelse af privatlivets fred og online-arbejderes online-rettigheder; samt behovet for grundigt at vurdere de mange forskellige opgaver i forbindelse med job i små og mellemstore virksomheder. Det blev besluttet, at resultaterne af dagens drøftelser skulle indkorporeres i de arbejdsdokumenter, der skulle forelægges på styringsudvalgets næste møde. e) Krav til fremtidige erhvervsuddannelsesprogrammer Deltagerne var enige om, at der skulle gives fuld prioritering til udarbejdelsen af de erhvervsuddannelsesprogrammer, som skal udvikles til de jobprofiler, der skulle udvælges af styringsudvalget, og at der senere kunne træffes beslutning om disse programmers og undervisningsteknikkernes endelige format. Deltagerne udtalte i overensstemmelse med tidligere erklæringer endnu en gang, at erhvervsuddannelsesprogrammernes vigtigste formål må være at få udarbejdet et sæt retningslinjer (indholdet i et program), der skal sætte forskellige brugere i stand til at benytte dem i praksis med henblik på at tilpasse eksisterende jobprofiler til skiftende behov og dermed give de ansatte mulighed for at tilpasse dem til det ændrede arbejdsmiljø. f) Redegørelse for situationen i Spanien M. Devesa (EuroCommerce, CEC/CCC, Spanien) gav en udførlig redegørelse for situationen med hensyn til til erhvervsuddannelse i Spanien. Han understregede, at uddannelse i e-handel stadig udgør en meget lille procentdel af de eksisterende erhvervsuddannelsesprogrammer. Deltagerne udtrykte tilfredshed med denne redegørelse, der klart viste behovet for at udarbejde et EU-omspændende erhvervsuddannelsesprogram, der kan tilpasses til de ofte meget forskellige situationer i medlemsstaterne. *****
Deltagere: EuroCommerce: R. Baker, M. Devesa, L. Ford, H. Jöris, H. Leal, C. Maes, L. Markowitsch, J. Matz, P. Mattera, C. Richter, A. WirmerUNI-Europa Commerce: A. Cauda Tortay, F. Dias da Silva, A. Francescini, H. Gartz, J. Furstenborg, E. Reichelt, A. Rodriguez Bonillo, L. A. Ruiz Cardin, A. Selin, M. Simonsen, P.E. Tobiasen, S. Veh Dios a/s: L. Olsen, K. Pedersen Trinity College, Dublin: J. Webster Europa-Kommissionen (GD EMPL/D.1): H. De Clerck
|
||
|
E-mail
addresses: |
